Foreningen

Som forening er vi sammen

Hos Team Turbo har vi stiftet en forening for at styrke fællesskabet og skabe en solid platform for vores passion for biler. Foreningen giver os mulighed for at planlægge større arrangementer, søge sponsorater og sikre økonomisk stabilitet. Samtidig øger den vores troværdighed og gør det lettere at tiltrække nye medlemmer. Med en forening kan vi fortsætte med at dele vores glæde for bilkulturen og sikre, at vores projekter og aktiviteter lever videre.

Meget mere end en bilgruppe

I vores forening handler det ikke kun om biler og træf – vi prioriterer også fællesaktiviteter, der styrker vores sammenhold og skaber et sundt fællesskab. I 2024 arrangerede vi blandt andet sparribs-aften ad libitum, strandture og en hyggelig dag på Bakken. Det giver os et tiltrængt afbræk og minder os om, at det sociale er lige så vigtigt som vores fælles passion for biler.

Skal du med på vores rejse?
Skriv til os på de sociale medier, for at høre mere om foreningen & blive tilmeldt

Vi ses på værkstedet

Værkstedet er vores fælles base, en tryg og dedikeret ramme for alt, hvad vi gør som gruppe og forening.

Selvom det ligger langt fra centralt, er det et sted, der binder os tættere sammen, og vi betragter det som hjertet i vores fællesskab. Det er her, vi for alvor nørder med vores biler – fra små finjusteringer til opgraderinger og videre til større reparationer, som giver os følelsen af stolthed over at gøre arbejdet selv.

Vi klargør bilerne til træf, hvor de skal skinne og vises frem,
men værkstedet er meget mere end bare et sted at skrue og reparere! Det er et socialt mødested, hvor vi deler grin, historier og vores passion for biler. Når vi samles her, er det ikke kun for at arbejde, men også for at dyrke det stærke fællesskab, der gør os til mere end bare en gruppe.

Din tilmelding til foreningen

Ved at tilmelde dig som aktivt medlem af Team Turbos forening bliver du en del af fællesskabet og bidrager samtidig til foreningens drift og udvikling. Dit kontingent fungerer ikke blot som en støtte, men også som en slags opsparing, der gør det muligt for os at lægge et præcist budget for sæsonen. Dette giver aktivitetsudvalget et klart overblik over, hvilke midler vi har til rådighed, så vi kan planlægge og afholde spændende arrangementer for alle medlemmer.

Foretrækker du ikke at være aktivt medlem, kan du stadig være med som passivt medlem. Som passivt medlem betaler du selv 100 % af udgifterne i forbindelse med arrangementer, men du har stadig adgang til vores fællesskab og aktiviteter, hvis du ønsker at deltage. Valget er dit – uanset hvad, er du velkommen i Team Turbo!